Indlæg fra medlemmer

Harzentur 18-21 april 2013

Her er en lille beretning om vores Harzentur 2013, hvor en flok på 9 GCK `er drog til Harzen i dagene 18-21 April.

Afgang Torsdag morgen fra Gråsten og ankomst til Harzen  (Altenau)til middag, en lille hurtig frokost, og derefter af sted.  Torsdag  kørte vi  ruten Altenau, Goslar, Clausthal-Zellerfeld og med afslutning  på  Steile Wand , en stigning på ca. 9 km. med  ca. 8 % i snit. Turens længde var 84 km. og 1300 højdemeter . Efter turen var der lidt fælles hygge  ( indtagelse af  kakaomælk, øl, vand , kaffe og andre dopingmidler), og derefter var ude at spise på en af de lokale restauranter.

Fredag, ja tidlig op og klar til fælles morgenkaffe kl.  8.00  for vi skal være klar til afgang kl. 9.00.  Ruten i dag  går  til St. Andreasberg, hvor vi ser frem at prøve kræfter med den berømte stigning Herrenstrasse.

med en stigning op til 24% på stejleste sted. Turen går videre til Braunlage og så til Brocken, områdets højeste punkt  ( 1141 m.)

Opstigningen til Brocken er på ca. 10 km. i et terræn hvor der ingen biler kommer ( super tur ) og er ca. 8 % i stigning, og nogle steder stejlere. Dagens km.  91 og ca. 2000 højdemeter. Hen på eftermiddagen var vi hjemme i Altenau igen, og fik et velfortjent hvil,

inden aftensmaden.

Lørdag  afgang kl. 9.00  Tur i det gamle Østtyskland,  Ruten Altnau, Braunlage, Schierke, Wernigerode, Elbingerode, Rübeland, Altenbrak,

Alrode. Stiege, Hasselfelde, Braunlage og hjem igen til Altenau.

Der var ophold flere gange på turen hvor vi indtog kaffe eller frokost,

Specielt vær at bemærke var Wernigerode Rådhus/torveplads et smukt sted med gamle fantastiske huse , hvor vi holdt frokostpause.

Turen var på 134 km. og med 2200 højdemeter.

Søndag en lille kort tur på ca. 40 km. hvor man lige kunne nå at få de sidste indtryk med af den skønne natur, masse af stigninger, super cykelterræn /dejligt træningsområde og lige kunne mindes en god tur med cykelkammeraterne. Efter cykelturen var der afgang hjem til DK.

og vi var ca. hjemme til aftensmaden.

Til sidst vil jeg komme med den kommentar at det har været en kanon tur vi havde og jeg synes vi tilgodeser manges ønsker om at få kørt en del kilometer i terrænet, mange højdemeter, kørt igennem smukke områder og ikke mindst et godt socialt samvær og fællesskab. Turen her er den 4 tur jeg var med på hernede, så Tak for denne gang.

Med Venlig Hilsen

Bjarne Asmussen

jeg vil lige gøre lidt reklame for Melfar24

Første weekend i Juni hvert år, skydes Melfar24 igang klokken 10. Deltagerne er ryttere som ønsker, at kvalificere sig til Race Across America og den almindelige motionist som bare vil presses fysisk og psykisk. 
Der er 2 i 1 løb, da der er mulighed for at deltage i 24 timers og 12 timers løb, på samme rute. 
Jeg deltog i 12 timers løbet, hvor dagsruten er på ca. 55 km og aften ruten på ca. 14 km. 
Dagsruten er ikke i sig selv særlig hård, da der på dagsruten kun er 2 stigninger af betydning, men det åbne landskab kan blive en udfordring. Aften ruten er kort og med to lange bakker, derudover foregår det meste af denne rute nede ved stranden, så der er god mulighed for meget vind, hvilket kan være psykisk hårdt, da man allerede på dette tidspunkt har været i sadlen i 8 timer.
Depotet er imponerende; der er ad libitum af mad og væske. Personalet er yderst hjælpsomme og yder en stor indsats. Rute mærkningen er virkelig god, så det eneste man som rytter skal fokuserer på er, at holde cyklen igang og psyken i orden. For mig var det helt sikkert en større psykisk udfordring end en fysisk udfordring.
Det eneste krav arrangørerne har er, at man kan gennemføre 1 omgang på dagsruten. 
Jeg tænker, at Gråsten Cykelklub kan gøre sig godt bemærket til sådan et løb - ligesom til alle andre løb.
tilmeldingen begynder den 1. Januar

Jeg synes i skal tjekke hjemmesiden:
http://www.bianchi-melfar24.dk/

Derudover har Jan Larsen lagt videoer ud på youtube, søg på: Jan Larsen melfar

Burger/Fastfood

Fastfood efter træning er lige så effektivt som energidrikke - Viden

Hører du også til typen, der slutter din træning af med en energidrik eller en proteinbar for at være helt sikker på, at din krop kan genskabe den brugte energi optimalt? I så fald bruger du formentlig mange penge på helt unødvendige produkter. Ny forskning viser nemlig, at du får lige så meget energi tilbage efter træning ved at spise en burger fra en fastfoodkæde, som du får ved at drikke en Gatorade eller gnaske en proteinbar i dig. I de rette mængder er det endda lige så sundt.

Det nye studie, der for nylig blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Sports Nutrition and Exercise Metabolism, har undersøgt effekten af forskellige indtag af energi efter træning på glykogen-niveauer (kroppens brændstoflagre), og konklusionen er soleklar: Pomfritter og cola gør det samme for kroppen som dyre sportsprodukter.

En af forskerne bag studiet fortæller:

»Jeg er træt af, at folk påstår, at nogle former for fødevarer eller drikke er bedre end andre, når det kommer til at få energien tilbage efter træning. Det finder vi intet belæg for i vores studie. Vores resultater viser desuden, at kroppen ikke tager skade af vedvarende indtag af fastfood efter træning, som andre ellers ville påstå,« fortæller centerleder Brent Ruby fra Montana Center for Work, Physiology and Exercise Metabolism ved University of Montana.

Cykler lige langt på literen

I studiet har forskerne undersøgt 11 mandlige cykelryttere. Først fik forskerne cykelrytterne til at cykle i 90 minutter for at udtømme deres glykogen-lagre. Herefter gav de dem enten sportsdrikke, energibarer eller fastfood som hamburgere, pomfritter eller hashbrowns for at få energiniveauet op igen. Efter fire timer blev cyklisterne sendt på cyklerne endnu en gang for at køre 20 kilometer på tid. Sideløbende udtog forskerne blodprøver og biopsier af cykelrytternes lårmuskler for at måle glykogen-niveauerne under forløbet.

Resultatet af undersøgelsen blev, at uanset hvad cyklisterne spiste, blev deres glykogen-lagre genoprettet i samme tempo mellem de to cykelture. Der var heller ingen forskel i mængden af blodsukker eller insulinresponsen. Vigtigst af alt var dog, at der heller ikke var nogen forskel i, hvordan de klarede sig under den efterfølgende 20 kilometer lange tur på tid.

»Der var simpelthen ingen forskel på at spise fastfood og drikke dyre sportsdrikke for at genvinde energien,« siger Brent Ruby, der også fortæller, at sammensætningen af fastfood var lavet på en sådan måde, at kroppen også fik de muskelgenopbyggende proteiner, som den skulle bruge. Proteinerne kom blandt andet fra hamburgeren.

Vigtig pointe

Ifølge Brent Ruby er pointen med hans nye studie, at fastfood-burgere er i den modsatte ende af spektret i forhold til, hvad sportsudøvere vil kalde sundt fødeindtag efter træning.

»Men hvis vi kan bruge mad fra den anden ende af spektret efter træning og få det samme ud af det, som vi får af de dyre træningsprodukter, kan vi også bruge alt det ind imellem. Studiet her viser, at kroppen selv kan finde ud af at trække det ud af kosten, som den skal bruge. Vi behøver ikke at vælge for den, bare vi vælger de rigtige mængder,« forklarer Brent Ruby.